Vagus nerven er en kompleks størrelse der har indflydelse på rigtig mange af kroppens vigtige funktioner.
Hvis du har problemer eller symptomer på problemer med vagus nerven, så kan du muligvis opleve nakkesmerter, stress, hovedpine, hæshed, synkeproblemer, irritabel tyktarm, oppustethed, mavesmerter, forstoppelse, diarre og/eller andre funktionelle problemer relaterede til mavetarm kanalen. Herunder kan du læse om vagus nerven, inklusiv hvordan jeg behandler og afhjælper dine problemer.
Vagus nerven er en kranie nerve, der også kaldes vagabond nerven pga den store udbredelse den har I kroppen. Den består af både motoriske og sensoriske nervefibre.
Ca 80% af nervens funktion er at overvåge fordøjelsen og ca 20% udgør de motoriske fibre der kontrollerer mave tarmsystemet.
Nerven spiller desuden en stor rolle i forhold til den del af vores autonome nervesystem der har med restitution og afslapning at gøre (parasympaticus).
Hvor sidder vagus nerven?
Nerven udspringer både på højre og venstre side fra hjernestammen og går ud gennem en lille åbning i kraniet øverst ved nakken.
Derefter forsætter den langs vores hals, her forgrener den sig og giver signal til vores stemmelæber, svælg, lunger og hjerte. Herefter fortsætter den på forsiden ned gennem brystkassen og gennem vores vejrtrækningmuskel. Herfra giver den signaler til alle vores organer der har med fordøjelsen at gøre, samt nyrerne.
Vagus nerven har mange funktioner, flere end jeg kan nå at nævne her, men det er lige fra at styre lunge og hjerterytme til funktionen af gane og luftrør til at være den nerve, der overordnet styrer fordøjelsen samt hele den vigtige del af vores nervesystem, der har med restitution og afslapning at gøre (parasympaticus).
Hovedpine og vagusnerven
Hvis du lider af migræne, spændingshovedpine, hovedpine bag øjnene, ondt i tindingerne, nakke og/eller spændingshovedpine eller er generelt tung og træt, så kan vagus nerven være problemet, både direkte og indirekte.
Nakkens muskulatur hæfter på kraniet og hvis der opstår spændinger her kan du derfor få problemer som spændingshovedpine, nakkehovedpine, summende/prikkende stikkende fornemmelse i baghovedet, og det kan være en trigger til migræne.
Synkeprobelmer og vagusnerven
Alle muskler på nær en, bliver styret af vagus nerven. Så er der problemer med svælget eller halsen, f.eks problemer med halsspændinger, en fornemmelse af en klump i halsen, problemer med at synke eller problemer med fejlsynkning, så er det en god ide at få undersøgt om vagus nerven er problemet. (Ved synkeproblemer vil jeg altid henvise dig til undersøgelse hos din egen læge først).
Nakkersmerter og vagusnerven
Hvis vagus nerven bliver irriteret, som følge af afklemning mekanisk, maveproblemer, kranie problemer eller andet, kan det medføre at muskulaturen spænder op i nakken. Nakkestivhed, nakkesmerter, myoser samt hold og låsninger i nakken, kan derfor hænge sammen med din vagus nerve.
Vagus nerven udspringer mere præcist fra vores øverste nakkehvivler (C0-C2) og dens opgave er at sikre at fordøjelsen fungerer optimalt.
Nerven overvåger vores fordøjelsessystem, registrerer hvordan det har det og sender disse input til vores hjerne via nakken.
Problemer med maven og tarmsystemet såsom, irritabel tyktarm, oppustethed, kramper, forstoppelse infektioner mv. vil sende en stor mængde advarselssignaler via nerven og dette kan få nakken til at spænde op.
Det kan betyde, at du får problemer med bevægeligheden af nakken.
Den nedsatte bevægelse kan medføre smerter fra nakken, men kan også være årsag til kvalme, utilpashed og svimmelhed.
Hjerte og vagusnerven
Vagus nerven har den overordnede styring af vores hjerte rytme. Dette sker fuldstændig ubevidst som en del af vores autonome nerve system. Ved problemer med hjertet vil jeg altid henvise dig til undersøgelse hos din egen læge først.
Lungerne og vagus nerven
Vagus nerven har lige som med hjertet en direkte indvirkning på vores lunger, og er med til at kontrollere vores vejrtrækningsrate og vejrtrækningsdybde. Når vi trækker vejret almindeligt bliver vores vagus nerve også stimuleret og derfor vil det også have en positiv effekt med dybe vejrtræknings øvelser, når vi er stressede eller pressede.
Maveproblemer og vagusnerven
Vagusnerven regulerer bl.a vores fordøjelse. Vagus nerven påvirkes af dårligt tarmmiljø hvilket kan påvirke vores hjerne, mentale helbred og generelle trivsel. Som nævnt overvåger vores vagus nerve hele fordøjelses systemet og 80% af vagusnervens opgave er at sende signaler ind til centralnervesystemet og hjernen om tilstanden i maven.
Vejrtrækningsmusklen og vagusnerven
Vores vagus nerve går direkte gennem vores vejrtrækningsmuskel, diafragma, inden den når ned i maven og giver signal til vores organer. Diafragma er vores store muskel i mellemgulvet. Den sidder på indersiden af vores nederste ribben og går ned og hæfter på lænden.
Diafragma får nerveinformation fra nakken, nervus phrenicus. Låsninger i nakken, brystryggen og lænden kan begrænse bevægelsen af diafragma og derved påvirke mobiliteten af musklen og som konsekvens heraf påvirke vagusnerven.
Hvis man ikke er i stand til at trække vejret ned i maven f.eks pga stress vil dette også få diafragma til at spænde op og kan give problemer for vagusnerven. Behandling af vejrtrækningmusklen og øvelser for denne er derfor rigtig vigtige når vi taler om, at vagus nerven skal kunne fungere optimalt.
Behandling af vagusnerven
Ved behandling af vagus nerven er det vigtigt at forstå, at problemet ofte strammer fra ubalance i kroppen.
Vagus nervens vej fra kraniet ned til maven skal være fri. Derfor vil jeg have fokus på at behandle kraniet, nakken, halsen, samt halsens fascier. Dernæst vil jeg fokusere på kravebenet, dens bevægelighed og undersøgelse her af. Jeg vil fokusere på mobilitet af brystkassen, ribbene, bryst, ryggen og vejrtrækningsmusklen, som vagus nerven går igennem inden den når ned i maven.