Bækkenet har flere funktioner og derfor er det vigtigt, at bækkenet har optimal bevægelighed samt god styrke og stabilitet. Der kan være mange årsager til bækkensmerter. Det kan skyldes arvæv i bækkenet efter sygdom eller operation, stillesiddende arbejde og problemer med indre organer i bækkenet.
Bækkensmerter og korsbenet
Bækkenet består af 3 knogler. En af knoglerne er korsbenet. Hvis der er problemer med korsbenet, position, fleksibilitet, inflammation, brud mv. så kan du få ondt i hele bækkenet, op i ryggen og ned i benene.
Bækkensmerter og halebenet
Halebenssmerter er ofte årsag til bækkenproblemer. Fødsler, fald, uheld, slag etc kan genere halebenet. Det kan medføre problemer for de strukturer halebenet har indflydelse på. Ledbånd hæfter på og omkring halebenet, hvilket betyder at haleben og bækkenled påvirker hinanden indbyrdes og er årsag til smerter.
Graviditet og bækkenløsning
Under graviditet gennemgår bækkenet ændringer i ledbånd og brusk, primært på grund af hormonelle og mekaniske påvirkninger. Det er en naturlig proces, der er afgørende for fødslen, da bækkenet skal kunne løsne sig for at give plads til fosteret, når det skal passere gennem fødselskanalen. Nogle gravide kvinder oplever bækkenløsning som følge af disse ændringer.
Symptomerne på graviditetsrelaterede bækkensmerter kan omfatte smerte under belastning, såsom gang, stillingsændringer og rotation af bækkenet. Disse smerter er typisk lokaliseret bagtil ved leddene mellem korsbenet og hoftebenet og fortil ved kønsbenene. Ofte forværres symptomerne i løbet af dagen.
Behandlingen af graviditetsrelaterede bækkensmerter er at forebygge langvarige gener. Det kan betyde begrænsning af bevægelse i de berørte led, hvilket indebærer øget hvile. For de fleste kvinder forsvinder tilstanden af sig selv efter graviditeten. Dog kan nogle kvinder døje med bækkensmerter også efter fødslen.
Diagnosen stilles normalt ud fra en typisk sygehistorie, ømhed over de involverede led og smerter ved specifikke tests af disse led. Der er ingen objektive kriterier, såsom blodprøver eller billedundersøgelser, der kan bruges til at bekræfte diagnosen.
Behandlingen af graviditetsrelaterede bækkensmerter sigter mod at lindre symptomerne og forebygge langvarige gener. Dette kan omfatte begrænsning af bevægelse i de berørte led, hvilket kan indebære øget hvile. For de fleste kvinder forsvinder tilstanden af sig selv efter graviditeten. Dog kan nogle kvinder med meget udtalte smerter under graviditeten udvikle kroniske ryg- og bækkensmerter, der kræver længerevarende opfølgning og behandling.
Behandling og mobilisering af strukturer omkring bækkenet vil have en god effekt. Derudover vil styrke og stabiliserende træning kunne lindre bækkensmerter under og efter graviditet. Da hormonet relaxin blødgør ledbånd og brusk, er det vigtigt at have en vis form for muskulær balance i bækkenet, da muskler bedre kan klare et øget pres i bækkenet.
Behandling af bækkensmerter
Jeg undersøger og behandler årsagerne til dine bækkenproblemer. Typisk vil jeg alt efter hvad undersøgelsen viser, vil jeg bl.a. arbejde med bevægeligheden i bækkenet, ryggen, leddene, korsbenet, halebenet og bækkenets organer. Udover mobilisering vil jeg arbejde med muskel- og fascieteknikker samt have fokus på blodgennemstrømingen og nerveforsyningen til de områder der gør ondt.